To state the obvious, eller ride lidt på den samme gamle travhest så alle er med: Verden er presset og klimaet skriger. Jeg er helt vild med verden! Jeg vil gerne bevare den og opleve mere af den. Ambivalensen viser derfor særligt sit ansigt når så man nu ved, at det at rejse ud og se verden faktisk bidrager til at ødelægge den.
Okay, så lad os komme ud af mørket et sekund og se på hvad man selv kan gøre for at gøre sit aftryk mindre og på den måde rejse mere bæredygtigt. Her følger nogle simple tips til en mere bæredygtig rejse!

VÆR BEVIDST NÅR DU FLYVER

Den helt store synder for de fleste rejsende er uden tvivl flyrejserne. At flyve udleder desværre enorme mængder CO2, særligt på de lange ture. Der arbejdes i skrivende stund fortsat på udviklingen af de bæredygtige brændstoffer og forhåbenligt udbredes de snart.
Man kan altid overveje at tage toget eller bussen i stedet. Jeg har rejst i på begge måder og kan, hånden på hjertet, virkelig anbefale interrail. Det er magisk at se landskabet forandre sig, møde de lokale og togturen bliver en hyggelig del af rejsen. Kan du ikke undgå en flytur, så forsøg at book en med få mellemlandinger og overvej hvor du kan skifte flyet ud med bus eller tog.
Pak let, jo mindre flyet vejer, jo mindre brandstof bruger det.
Et lille råd er også at vælge den elektroniske billet frem for den på papir – så er nedfældningen af regnskoven da trods alt ikke dine skuldre den dag!

GENANVEND DINE VANDFLASKER

Når man rejser kan man have en tendens til at købe rigtig mange vandflasker. Forsøg at tage drikkedunke med hjemmefra eller genanvend de de første små plastikflasker du køber. Så kan du købe store dunke med vand til at fylde op med, for at undgå unødig plastik affald.

tips til bæredygtig rejse

TÆNK FØR DU KØBER SOLCREME

Meget solcreme er som gift for havets fine økosystem, særligt korallerne. Derfor skal man tænke sig om inden man køber solcreme. Det bedste råd er at købe et arsenal hjemmefra der er svanemærket. Miljømærket stiller nemlig krav til bionedbrydeligheden og solfiltre såvel som til sundhedsskadelige indholdsstoffer. Løber du tør på turen, skal du styre uden om de her stoffer: Ethylhexyl methoxycinnamate,  Octinoxate Benzophenone-3 og Oxybenzone.

TAG ANSVAR FOR DIT SKRALD

Affald er et stort problem overalt i verden, så forsøg at producere så små mængder af affald som muligt. Sig nej tak til engangssugerør, tag selv en stofpose med når du handler. Tag de små hotelshampoer med og genanvend dem. Vær bevist om hvor dit affald ender og tag ansvar for at dit i det mindste ender i skraldespanden. Nogle stande og områder laver clean-up’s. Det kan man altid også tage til, eller bare tage lidt skrald med til skraldespanden på sin vej.

MINIMER DIT VANDAFTRYK

Hoteller vasker som udgangspunkt dit tøj for sig selv og udleder et unødigt stort vandaftryk. Ofte bruges der i udladet også vaskemiddel med store mængder parfume, som heller ikke er top for miljøet. Vask i hånden og brug dit eget miljøvenlige vaskepulver. En anden måde, og det her er så min store hurdle: tag korte bade.

tips til en mere bæredygtig rejse

LEJ ELLER LÅN DIT GEAR

Har du ikke en backpack, så har din veninde måske en du kan låne? Skal du snorkle eller stå på ski, jamen kan man så måske leje det på destinationen? Kan rejsebogen lånes på biblioteket? At producere, fragte og købe nye ting er ikke speciel godt for miljøet. Ofte findes der billigere og mere miljøvenlige måder at anskaffe sig udstyr til turen på og det er værd at overveje hvilket af ens gear man kan låne eller leje sig til.

That’s it. Har i flere gode tips til en mere bæredygtig rejse så smid dem endelig i kommentarfeltet below! God tur and stay green(ish).