Over hele Paris findes fortovs caféer med rig mulighed for at gribe i kop kaffe men byen har også utallige muligheder for et fabelagtigt måltid. Man finder særligt mange gode steder i og omkring området Le Marais. Her ligger der nemlig et utal af restauranter og cafeér som rummer køkkener fra nærmest hele verden.
Her følger en lille spiseguide for paris og fire steder som jeg virkelig synes var gode!

SPIS PIZZA PÅ BIGLOVE

SPISEGUIDE FOR PARIS
SPISEGUIDE FOR PARIS

BIG LOVE er en rimelig velbesøgt italiensk perle og er egenligt en del af bigmammagroup som har restauranter flere forskellige steder bl.a. London og Paris. Stedet er enormt hyggeligt, rustikt og autentisk. Den er lille og aflang, med god akustik, og vanvittig høj kvalitet og med kig til køkkenet. Stedet er enormt populært og er ét af flere steder i Paris, hvor man står i kø for at komme ind og spise. Vi betalte 45 EURO for 2 pers. Det er uden tvivl alle pengene værd. Deres pizza er nogle af de bedste vi har fået og deres IPA var smagfuld og forfriskende!

SPIS MORGENMAD PÅ HOLYBELLY

SPISEGUIDE FOR PARIS
BEDSTE BRUNCH PARIS

HOLY BELLY no. 5 byder på all-day brunch i den mest klassiske american way med pandekager, granola, æg og bacon. Kvaliteten er super høj og pandekagerne er luftige og virkelig gode. Det er et populært sted med endnu engang kø-kultur udenfor, så kom før du bliver hangry. Forvent at slippe omkring 50 EURO for 2 personer og forbered dig på en lidt hektisk stemning med musik, mange gæster og venlige men travle tjenere.

FÅ DIG VERDENS BEDSTE KAGE PÅ DU PAIN ET DES IDEES

BEDSTE BAGERI PARIS
SPISEGUIDE FOR PARIS

Paris er fyldt med bageriger, hvor man kan gribe sig lidt brød eller kage. DU PAIN er dog en klasse for sig selv. Deres croissanter er gode, men de snegle de har liggende med pistacie og chokolade er perfekte!
Igen skal man væbne sig med lidt tålmodighed, vi stod 15-20 minutter i kø, men uden tvivl det værd. Vær’ opmærksom på at der ikke er indendørs siddepladser.

FÅ FROKOST PÅ MARCELLE

FROKOST I PARIS
MARCELLE CAFE

En rigtig fin lille instavenlig café som også lige når på denne spiseguide for paris. Cafeén er i 3 niveauer og er virkelig er fin, lys og måske lidt vimset. Vi delte kaffe, juice og salat hvilket alt sammen spillede. Særligt salaten var jeg vild med. De vegetariske muligheder er markeret på menukortet, hvilket var super godt særligt da menukortet kun findes kun på fransk.