Paris er enormt smuk og helt fantastisk på alle tidspunkter af året. Langt de fleste guides lægger dog op til en forårsdag eller sommeraften i byernes by. Det kan være noget så anstrengende at læse om people-watching på en bænk og baguette i parken, når det regner eller når minusgraderne gør dit liv lidt surt i le Parí. Derfor er den her Paris vinterguide møntet på et besøg i paris i vinterhalvåret, hvor der jævnligt er behov for at tø op indenfor.

Mangler du inspiration til hvor du skal spise i byernes by? LÆS MIN PARIS SPISEGUIDE HER!

SEINEN, NORTRE DAME OG LATINERKVARTERET

På den absolut bedste dag vejrmæssigt bør man se nogle af Paris kendte vidundere. Gå en tur langs seinen og se på byen fra de smukke broer der krydser floden. Gå mod Notre dame og slut af med en crépe og en kop kaffe indenfor et sted i latinerkvarteret. Det er ret turistet, men næsten ikke til at undvære og helt vildt hyggeligt.

PARIS VINTERGUIDE
PARIS VINTERGUIDE

MODERNE KUNST OG FINE BØGER PÅ PALAIS DE TOKYO

Palais de Tokyo er et super fedt og ret stort kunstmuseum. Det rummer moderne eksperimentel kunst. Lokalerne er rustikke og rå og minder mere om en nedlagt fabrik eller en kunstners arbejdslokale, frem for et klassisk museum. Prisen er til at være med til, 12 euro pr. person.
Museummet har en ret stor bogbutik knyttet til og selvom det meste er på fransk er butikken stadig et besøg hver. Særligt hvis man er på jagt efter nogle æstetiske coffeetable bøger.

PARIS VINTERGUIDE

EIFFELTÅRNET FRA ALLE VINKLER

Eiffeltårnet er en institution og et vildt arkitektonisk værk. Jeg elsker Eiffeltårnet og bliver aldrig træt af at se det fra forskellige perspektiver. Det er smukt både up-close, fra vand og særligt også fra alle de små gader der omkranser tårnet. Tårnet kombineres også ret let med en tur på Palais de Tokyo, hvor man på turen fra museumet får set Eiffeltårnet fra alle nævnte vinkler.

UDFOLDELSE PÅ VERDENS STØRSTE SKØJTE BANE

Hvert år omkring jul omdannes Grand Palais om til en 2.700 kvadratmeter stor skøjtebane. Faktisk den største skøjtebane i hele Frankrig. Stedet har åbent hver dag i nogle uger og de fleste af dagene fra morgen til sen aften. Grand palais er virkelig smuk inden for med sine store ovenvindues parti og gør det virkelig alle 25 EURO værd. Tjek deres hjemmeside for åbningstiderne her! Alternativt har Paris andre skøjtebaner omkring i byen hvis du er der uden for Le grand Palais des Glaces åbningsperiode.

PARIS GUIDE
SKØJTEBANE PARIS

KONCEPTBUTIKKEN MERCI OG RESTEN AF LE MARAIS

Merci er en super sej konceptbutik i 3 etager. Butikken rummer både tøj og sko til begge køn samt en bolig- og mindre møbel afdeling. Helt bestemt et besøg værd. Foruden butikken rummer Merci en lille café som også er ret populær. Området Merci ligger hedder Le Marais, og er et ret hipt område som oser af hygge. De små gader i Le Marais har masser af små unikke butikker og lækre restauranter og cafeér. Le Marais er virkelig en stor fed anbefaling i den her paris vinterguide!

MERCI SHOP PARIS

KOM OMKRING I PARIS

Den absolut letteste måde at komme omkring i Paris er med metro (medmindre der er strække, så er der ingen let måde at komme omkring). Anbefalingen herfra lyder at købe et Navigo Découverte. Det kan købes flere steder i lufthavnen. Kortet kan bruges til både bus og metro i en uge. Dvs. fra mandag til søndag. Køber du det i lufthaven kan det bruges til og fra lufthavnen som vist koster 10 EURO hver vej. Det kan altså godt betale sig. Det eneste lille MEN der er at man skal have et fysisk pasfoto med for at kunne få kortet. Det sættes på når man køber kortet. Prisen er 22 EURO samt 5 EURO for oprettelsen.
Flere steder på nettet anbefales det at cykle eller køre på løbehjul. Der er dog ikke ret mange steder hvor der er cykelstier og de elektriske løbehjul er virkelig en kold fornøjelse.
Kortet er nu ikke kun et paris vinterguide tip, men kan bruges som all year advise!

KOM OMKRING I PARIS
PARIS VINTERGUIDE