I marts måned i 2021 gik vulkanen på Fagradalsfjall i Island i udbrud. Den første måned skabte det lange bilkøer til området, for hvor ofte for man egentligt lov til at komme helt tæt på en vulkan der er i udbrud? Flere steder i verden kan man se en aktiv vulkan. En aktiv vulkan der koger og bobler lidt, men hey at se en i udbrud er en game changer.
Fagradalsfjall er i skrivende stund fortsat i udbrud og der er stadig rig mulighed for at opleve den. Her kommer en lille guide til dit eget vulkan eventyr på Fagradalsfjall.

SIKKERHED VED FAGRADALSFJALL

Safty first, ikke? Det er trods alt en vulkan i udbrud vi taler om. Island tager heldigvis dette ret seriøst. Ude i området arbejder search and rescue nærmest i døgndrift for at holde området sikkert for de besøgende. Vulkan aktiviteten bliver ligeledes overvåget nøje. Der er heldigvis ingen god publicity i 500 forkullede turister!
112 sender SMS’er kan sende sms’er til dig der er i området, hvis der er noget man skal være særligt opmærksom på.

En god idé er også altid lige at kigge forbi islands safty side omrking vulkanen her! Det er vigtigt at orientere sig inden man tager derud, da området kan havde ændret sig siden du sidst kiggede på siden. Røg, gas og aske forurener luften og derfor er det vigtigt at du orientere dig om hvordan du skal forholde sig den pågældende dag.
Tjek vejrudsigten. Det er ikke specielt fedt at tage vandreturen til vulkanen i silende regn, bidende kulde eller i smattet og glat terræn.

Husk at holde afstand, COVID-19 er faktisk også en ting selvom man er ved en vulkan.

Alle frabedes at opholde sig i omkrådet fra 00.00-12.00.

HVORDAN KOMMER DU DERTIL?

BIL
Fagradalsfjall ligger ca. 40 minutter i bil uden for Reykjavik og nærmeste by er Grindavik. Det er alt sammen placeret på halvøen Reykjanes, som er lettest at køre til. Fagradalsfjall slåes nemt op på google maps og så er det nemmest bare at køre efter GPS’en. Det er easy peacy. Vælg at parkere på en af de små parkeringspladser langs vejen hvis du er i en lille bil. Den store parkeringsplads’ indgang består af en noget udfordrende grusvej.

BUS
Der udbydes guidede ture med afgang fra Reykjavik for ca. 250 kr. pr. næse med guide. Turene kan googles. Jeg kan ikke anbefale nogen særligt, da vi valgte selv at køre i lejet bil.

HELIKOPTER
Ja, du læste rigtigt. Der udbydes helikopterture hvor man flyver hen over sitet. Af miljømæssige årsager vil jeg dog ikke lave for meget palaver om den del. Er man af den ene eller anden årsag ikke i stand til at taget hiket, er det dog en okay mulighed.

HVAD SKAL MAN PAKKE?

Pak til en almindelig vandretur i Island. Er du i tvivl om hvad det betyder vil jeg bare anbefale dig at læse min indlæg om hiking i Island HER!

Vær’ opmærksom på der ikke er toiletter eller indkøb ved parkeringspladsen.

TUREN TIL VULKANEN

Som det er lige nu er der to hiking ruter til vulkanen. De er fint afmærkede og har fælles start fra den store parkeringsplads. Her efter deler de sig i henholdvis rute A og rute B. Vi tog rute A, da vi så en del lokale snuppe den rute. Jeg kan derforikke udtale mig særligt om rute B.
Alt i alt tager hiket til vulkanen frem og tilbage omkring 3 timer. Det er nemt at finde, da der er super fin afmærkning og som regel også en del andre på ruten. Ruten er med en del elevation, men ikke decideret stejl. Underlaget er dels grove, halv store sten og andre steder er det en fin sti af småsten.

HVAD KAN MAN FORVENTE?

Vulkanen er ikke i konstant lava flow. Der går et sted mellem 5-15 minutter mellem hvert “lille” udbrud. Nogle gange er det meget voldsomt med lava der kastes mange meter op i luften og andre gange går det mere roligt for sig. Man plejer at få en lille advarsel, dels af de andre omkring dig og kigger man på vulkanen starter et udbrud altid med at der hver gang ruller lava ud i bunden. Vi brugte omkring en times tid i området.
Det er lidt lunt hvis man er i læ for vinden og tæt på vulkanen, men ellers køligt. Aske og gas kan forekomme. Vend ryggen til og tag hatten op og gå væk fra området hvis det sker.