Bali er efterhånden blevet the go-to place i Asien og har over 5 millioner turister forbi årligt. Her er Ubud så et af de mest besøgte steder og jeg har lært at ALLE ELSKER UBUD! Byen bliver beskrevet som zenstedét, en kulturperle med rismarker så langt øjet rækker. Det lød ret perfekt og jeg var selvfølgelig solgt. Efter 3 dage i området er jeg ikke helt enig i rejsebureauernes beskrivelse af højlandets turistmagnet Ubud. Here it goes, mine indtryk fra Ubud, et måske mere nuanceret og kritisk take på ubud-hypen.

kultur i Ubud

KULTUR UDVISKNING

Ubud er uden tvivl rig på templer, men kultur kommer ikke kun med kulturelle bygninger. Forestil dig at stå uden for et tempel og mærke at forskellige indonesere river i dig for at sælge dig en billet til “traditional dance”- Så traditionel at det kun er turister der køber billet. Nej tak til det og ind i det planlagte tempel. Her kan du, hver-velkommen, stå i kø til den smukke port og posere med hænderne presset mod hinanden. De eneste der ikke pressede hænderne sammen var hinduisterne, de var forlængst forsvundet.

Rismarker ubud

RISMARKER PÅ BILLET

Turen til Ubud gik for vores vedkommende uden at se en enste rismark. Tegallalang, den mest ikoniske og kendte af risterrasser. Her kostede vores første og eneste møde med en risteresse på Bali en indgangsbillet. Det er HELT FAIR at betale. Konklusionen blev bare at det var skuffende mængder frodighed og rismarker der mødte os i Ubud.
Vores chauffør fortalte os at for 10 år siden var Ubud enorm smuk, men på grund af den massive turisme var byen vokset eksplosivt.
Eftersigende skal man bo i Ubuds opland for at få the green zen vibe. Den her hermed givet videre!

ubud abeskov

VILDE ABER MED VILDE BISSER

Ubud monkey forest – En hurtigt søgning på stedet og så står der sgu: “et perfekt sted at tage dine børn med hen” – i’ll get back to that.
Parken besøges af utallige turister dagligt, for her kan man komme helt tæt på de hundredevis af søde og frække små aber.
Desværre er min historie fra stedet hverken helt eller halvt så romatisk. Jeg blev bidt af en rimelig agressiv, rimelig stor, rimelig han abe. Det skete da jeg stille og roligt passerede den på stien i parken. Tacklingen fra personalet’s side var uprofessionel – de kiggede på og grinte lidt. De adviserede mig også om at der ingen grund var til at kontakte læge – hvilket måske var det mest dumme. Infektionsmedicinsk i Århus erklærede sig total uenig og sidenhen har jeg fået 3 rabies vacciner med flere ugers mellemrum, forebyggende antibiotika samt flere injektioner i underhuden (kæmpe AV til dem i øvrigt). Kan vi være enige om at det måske ikke er det mest perfekte sted at tage sine børn med hen så?

Klinikken jeg var på i Ubud fortalte at de behandler mindst 50 personer om måneden der blev bidt i parken.
Se aber på afstand i den vilde natur, det er sgu bare mere naturligt!

UBUD RESTAURENTER
ubud is

GASTRONOMISK PERFEKTION

Ubud er en uden sammenligning en gastronomisk perle. Det er klart plussiden af masseturismen. En masse turister skal have masser af mad. Jeg elskede at spise i Ubud. Der er simpelthen så mange gode køkkener i byen. Vi spise på en fin indonesisk resto med de bedste coctails (NUSANTARA BY LOCAVORE) og så spiste også i et lækkert koreansk fusion køkken (IBU SUSU) – OG DE BEDSTE IS! (ACAI QUEEN)

ubud marked

STRESSENDE OG LOUD

Byen er i mine øjne enormt stressende med alt for meget trafik. Markedet er fyldt med klassiske, intetsigende souvenirs og snævre passager med for mange mennesker på for lidt plads. Stedet er ikke specielt autentisk. Det er bygget for og til turisterne. Går du på gaderne i byen vil du kunne gå sammen med 1000 vis af andre hvide turister og én enkelt balineser. Ubud er måske Balis svar på Mallorca? Jeg savnede ihverfald utrolig meget autensitet, ro og lokalliv. De har dog et par fine shops som er værd at tjekke ud hvis man er derinde:
KEVALA CERAMICS og STUDIO K

LOKALLIV I UBUD
STEMNING UBUD

Ubud vækkede blandende følelser, MEN kan stadig være et besøg værd så længe man får styr på forventningerne inden ankomst. Alternativt så søg væk fra byens centrum!