Portugal er et fantastisk land som byder på rigtig meget forskelligt. Sammenlagt har jeg været i Portugal i 5 uger og kan bare konkludere, at der stadig er masser at opleve i landet. Det her indlæg sammenfatter de basale ting der er gode at vide om Portugal. Det kan måske hjælpe dig med at vælge hvor i landet du gerne vil rejse hen. Har du allerede besluttet dig for hvor i Portugal du skal hen kommer jeg bare med lidt nice to know, fif’s til indkøbssteder, mine køre- og biludlejningsanbefalinger.

HVOR SKAL MAN REJSE HEN I PORTUGAL?

Portugal ser i og for sig jo ikke så stor ud så mon ikke man kan nå det hele på 14 dage? KÆMPE NEJ. Der er så meget at se og jeg vil anbefale man sætter god til af til hvert område, eller vælger et område ud som passer på ens interesser.

LISSABON OG OMRÅDET OMKRING
Lissabon er en fantastisk storby med alt fra kultur, gastronomi, arkitektur og hyggelig stemning. Området omkring Lissabon er fantastisk her kan nævnes Setubal, Ericeira, Sintra, Mafra og Peniche. Her er alt fra dramatiske klipper, slotte, gamle bydele, paradisstrande, mondæn arkitektur og smuk frodig skov og natur.
Området byder også på nogle rigtig gode steder at surfe.

AZORENE
En ø-gruppe lang ude i Atlanterhavet. Her er fantastisk let at køre. Her er desuden frodigt og grønt året rundt. Her kan man se hvaler, søer, dale, geotermiske områder, vandfald, gotiske kirker. Har man mod på mere end hovedøen Sao Miguel kan man også bestige et bjerg.

MADEIRA
En turistet og vild klippeø, hvor du kører rigtig meget i tunnel for ellers ville du hænge på klippesiden det meste af tiden. Paradis for vandre entusiaster. Godt vejr mere eller mindre året rundt. Kæmpe højde og vejrforskelle på øen og vanvittig frodigt med vandfald og rigtig mange blomster. Masser af vandsportsaktiviteter, men ingen seriøse sandstrande.

ALGARVE
Kan vist bare beskrives om Portugals praia-paradise. Her er uendeligt med sandstrande. Rigtig mange af de flotte orange/gule klipper. Nemt at køre bil. Solid omgang charterstemning med mange resorts. Vandring er også en mulighed både i skov og ved klipper. Ideélt sted til SUP. Vandet er i øvrigt virkelig dejligt at svømme i langt de fleste steder.

PORTO & DUORO
De er to er på min Portugal bucketliste. Porto ser ud til at være den fineste by med sejlbåde og duoro vally er en dal med vinmarker som skulle være fantastisk at sejle og vandre i.


HVAD SKAL MAN FORVENTE?

MAD: Overordnet må det bare siges at Portugal er bagud gastronomisk. Det portugiske køkken er meget tungt med meget få grøntsager og meget fisk og kød. Min erfaring er at det er svært at finde nogle restauranter som ikke er portugisiske som er gode. Der er nogle undtagelser, særligt i de større byer men det overordnede billede må være at man ikke skal tage til Portugal hvis man er ude efter at spise lækkert.

BILKØRSEL: Portugal er uden diskussion et fantastisk sted at tage på roadtrip. Der er lokale forskelle men generelt er smalle veje selfølgelig en ting mange steder. I fastlands-Portugal har de afgift på deres motorveje. Det kan blive ret dyrt, så man skal nok undersøge og overveje hvor meget man vil bruge dem. På Madeira skal man virkelig overveje om klippe-ø’s kørsel er for én.

VALUTA: Euro. De fleste steder tager imod VISA/MASTERCARD, men man skal hæve lidt kontanter da ikke alle spisesteder og kiosker gør.

SPROG: Portugisisk. Langt de fleste kan dog rigtig godt engelsk. Den ændre generation kan dog sjælendt. Vi brugte lidt spanske fraser hvilket kan være behjælpeligt.

ADFÆRD: Vores erfaring er at Portugisere er sociale men ikke ift. turister. Der var ikke så meget small-talk, men de var venlige og ville gerne hjælpe hvis man havde brug for det.


ET PAR TIPS

BILUDEJNINGSFIRMAER: Jeg kan jo kun tale for os selv men vi har haft gode oplevelser med Amoita i fastlands Portugal og Hertz på Azorene.

INDKØB: Continente er klart det største og mest vel assoterede supermarked på Madeira og fastlandet. Vi oplevede også det var rigtig fine priser. Alternativt findes der også ALDI og Pingo Doce. Vi oplevede ALDI var betydelig bedre end i Danmark. Pingo Doce blev vi vist aldrig helt vilde med, men de solgte også vin til 2-4 EURO, så helt sur på kæden kan man jo ikke være. ‘

PRISER I PORTUGAL

Portugal er betydeligt billigere end i Danmark men hvor billig?
Priserne her er et eksempel på det billigste vi har fundet og det dyreste.

Eksempler på supermarkeds priser:

Brød fra bagerafdelingen: 1-2 euro.
Pepsi max 1 L: 1 euro
Rødvin: 2-15 euro
Ost: 1-2 euro
Vand 3 L: 0,75-2 euro
Færdigretter: 1-4 euro
Banan: 0,30 euro

Eksempler på restaurent priser:

Burger: 5-10 euro
Fritter: 2 euro
Øl: 1-2 euro
Kaffe: 0,60-3 euro
Pizza: 8-15 euro
Crossaint/kage: 1-3 euro
Fiske hovedret: 10-17 euro