Efter at havde brugt sammenlagt 6 uger i Island kan jeg vist skrive under på, at jeg har set en del vandfald her. Island har da også absurd mange og det kan være ret svært at vælge ud hvilke man skal prioritere at se. Her kommer mine 6 absolut yndlingsvandfald, både kendte og mere ukendte. Måske du kan få en idé om hvilke du ikke vil gå glip af!

NB: Foss betyder vandfald på islandsk, det er da vist need to know!

SKOGAFOSS

Skogafoss er et af Islands mest omtalte og populære vandfald, måske sammen med nedstående dame. Hvorom alting er, så vi det faktisk ikke første gang vi var i Island. Vi havde tænkt det var mere en turistfælde end det var så meget andet. Lesson learned. Det er et super stort, majestætisk vandfald som du kan komme enormt tæt på og få regntøjet skyllet. Jeg var vild med det! Gå ikke glip af at tage turen op, hiken oven over Skogafoss er igen et af de mest kendte og vist 23 km langt. Du kan bare tage et par km, det var vanvittigt flot deroppe med flere vandfald.
Prioriter at tage afsted uden for “rush hour”, evt. om morgenen, eller som vi gjorde – en hverdag hvor det regnede. Regnvejret betyder ingenting, da man alligevel bliver våd.

SELJALANDSFOSS

Her har vi også et af de mest eksponerede vandfald. Jeg bliver dog nødt til at putte det på listen, fordi det er super sejt og et man ikke skal gå glip af. Seljalandsfoss kan man nemlig gå en hel runde bagom og der gemmer sig den smukkest udsigt. Igen, regntøj eller vandafvisende klæder er nødvendigt. Det koster 700 ISK at parkere her, men det er klart det værd. Her er desuden toiletter og om sommeren kan man købe en sandwich.

GLJUFRABUI 

Gljufrabui ligger godt og vel 300 meter fra Seljalandsfoss og det er oplagt at gå derover efter man har været omkring Seljalandsfoss. Det er et vandfald inde i en klippehule eller lille kløft. Der vokser mos på væggene og du skal hoppe på nogle sten for at komme ind hvis du ikke skal få våde fødder. Her er også tit tryk på når det kommer til turisterne, da flere og flere har opdaget det her lille vandfalds store skønhed og coolness. Igen, forbered dig på at blive seriøst våd.

KVERNUFOSS

Kvernufoss er et af de mere gemte vandfald. Det ligger ret tæt på Skogafoss, men er ikke på så mange menneskers to do list. Det er helt perfekt, for så har man chancen for at have det for sig selv! Det havde vi, hele to gange! Her har du, ud over muligheden for et lille hike, ret meget læ og chancen for at komme om bagved endnu et vandfald. Billedet øverst i dette indlæg er da i øvrigt også fra Kvernufoss.

KIRKJUFELLSFOSS

ROADTRIP I ISLAND

Kirkjufellsfoss er det kendte Game of Thores vanfald og ligger placeret foran Kirkjufell. Det er det første vandfald jeg så på Island. Det skiller sig ud fordi man lige præcis får udsyn til fjeld og vandfald. Det er dog noget turistet og efter min mening, kun fint fra den éne vinkel. Jeg er ikke så vild med alt det afspærring, det er dog nødvendigt for at beskytte naturen.

GLUGGAFOSS

Gluggafoss er også ret fantastisk. Det er mere ukendt for masseturismen og er også lidt en lille afstikker fra ringvejen. Det er et ganske fint vandfald som egentligt består i to! Det egner sig ret godt til en lille flyvetur med ens drone, hvis man skulle have sådan en!